Før hvalpen kommer hjem – Huskeliste

apr 11, 2019 | HUNDELIV

Der er mange ting at huske på, når dig og familien har taget den store beslutning om at få hvalp i hjemmet. Hvalpen skal have en god start på sin nye tilværelse, det fortjener den altid.

Indkøb og gode råd

  • Hvalpelegetøj og bideting (når hvalpen er 3- 6 måneder gammel begynder den at skifte tænder, og gummerne klør).
  • Vand- og madskåle (sørg for frisk vand hver dag og brug gerne foderpillerne til opgaver og søgeøvelser).
  • Hundesele og line (køb en sele der kan spændes ind og ud, så der er lidt at vokse i. En sele er mindre skadelig for din hund end et halsbånd, når i går tur. Start tidligt med at træne gå pænt i en almindelig line (ikke flexline)).
  • Hvalpefoder (start ud med det foder den får med fra opdrætter. Skift eventuelt og vælg altid et godt kvalitetsfoder, det er især vigtigt imens hvalpen vokser. Din hvalp må for eksempel ikke vokse for hurtigt).
  • Godbidder og tyggeben (giv altid kun tyggeben under opsyn).
  • Hundebur (et bur der kan bruges i bilen, og eventuelt også indendørs, det kan give hvalpen tryghed, at den kan gå derind. Luk aldrig din hvalp inde i buret, men hav det åbent, så den selv kan gå ind og ud).
  • Hundekurv og tæpper (forvent at der nok skal købes nye senere, da hvalpen vil bide og tumle i dem).
  • Pelspleje og børster (hvis du har valgt en pelskrævende hund, kan det være en fordel, at have sat sig ind i, hvilke børster og andet der er godt for denne race).
  • Hundetegn (lovpligtigt fra hvalpen er 4 mdr. Dit navn og adresse skal påføres).
  • Høm høm poser (det hører med til at være en ansvarlig hundeejer, at man samler op efter sin hund).
  • Kartoffelmel og Rodalon (Forvent at der vil ske uheld indendørs i den første lange tid. Sørg for, at din hvalp kommer ud mange gange om dagen og træn renlighedstræning).
  • Negleklipper (allerede fra hvalpen er lille, er det en god idé at træne den i at blive rørt på poterne, så den bliver bedre rustet til at få klippet negle, når de bliver lange nok).

LÆS OGSÅ: Hundesele til hund – Hvorfor og hvilken?

Hvalp i armen

 

Anden forberedelse og gode råd

  • Bestil forsikringer (lovpligtig ansvar inkl. hundetræning, evt. sygeforsikring og andet).
  • Vælg træningsplads (det er vigtigt at starte tidligt til hvalpetræning, så din hvalp kan møde andre hunde og kommer ud i nye omgivelser, så den bliver bedre rustet til livet).
  • Forsvarlig indhegning af haven (det er uansvarligt, at forvente at ens hund skal blive på matriklen uden hegn).
  • Bestil ferie i minimum 14 dage (det vil være synd at efterlade din nye hvalp alene i flere timer, når den lige er kommet hjem til dit hjem. Tænk på, at den lige er blevet revet fra dens moder og søskende, og nu er i et helt fremmede hjem).
  • Snak om arbejdsfordeling (hvem lufter hvalpen om morgenen, om natten, og hvem fodre den og rydder op osv.)
  • Soveplads til hvalpen (lav en lækker soveplads i nærheden af din seng. Det vil være meget synd at lukke din hvalp inde i et andet rum end der hvor du sover. Sådan bør det ligeledes være igennem hele dens liv.).
  • Sikkerhed i hjemmet (har du trapper bør du sætte et børnegitter op, en hvalp har ikke godt af at gå på trapper, det ødelægger dens led. Tænk derudover på om du har blottede el-ledninger, høje kanter, swimmingpool eller andet).
  • Vær enig om opdragelsen (sørg for at i alle får trænet de gode vaner, og er enig om hvordan i gør tingene. Vigtigt er at rose for ønsket adfærd og ignorere for uønsket adfærd. Der skal også trænes alene hjemme træning og køre bil træning.

LÆS OGSÅ: Hundeforsikring – Sådan er du dækket ind