Hundeforsikring – Sådan er du dækket ind

okt 25, 2018 | HUNDELIV

Det er lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring på din hund. Men hvordan er du dækket, hvis du skal gå til hundetræning eller, hvis din hund bliver syg eller kommer til skade?

Lovpligtig hundeansvarsforsikring

Det er lovpligtigt for alle hunde i Danmark, at have en hundeansvarsforsikring.

Denne forsikring dækker, hvis din hund forvolder skade på andre dyr, ting eller personer. For eksempel, hvis din hund løber ud foran en bil og er årsag til en trafikulykke eller, hvis din hund bider en anden hund eller person.

Hvis din hund gør skade på dig eller dine egne ting, er du ikke dækket under den lovpligtige hundeansvarsforsikring. Og ligeledes, hvis din hund bliver syg eller kommer til skade, dækker denne forsikring heller ikke.

Hvalp under et bord

 

Udvidet hundeansvarsforsikring

En udvidet hundeansvarsforsikring kan du tegne afhængig af, hvad du skal bruge din hund til.

Hos nogle forsikringsselskaber skal du tegne en udvidet hundeansvarsforsikring, hvis du for eksempel skal deltage i hvalpetræning, lydighedstræning eller udstilling med din hund.

Hos andre forsikringsselskaber skal du kun tegne en udvidet hundeansvarsforsikring, hvis I skal træne figurentarbejde (fange og fastholdelse af person), og almindelig hvalpe- og lydighedstræning er inkluderet i den lovpligtige hundeansvarsforsikring.

Bliver din hund syg eller kommer til skade, er du ikke dækket under den udvidet hundeansvarsforsikring.

Hund på en Bike

 

Hundesygeforsikring

Du kan vælge, at tegne en hundesygeforsikring, der dækker, hvid din hund bliver syg eller kommer til skade.

Dyrlægeregningerne kan hurtigt blive en meget dyr fornøjelse og det er derfor værd at overveje, at tilkøbe en hundesygeforsikring der dækker, hvis uheldet sker.

En hundesygeforsikring dækker ikke behandling af arvelige eller medfødte lidelser.

Her ses en sammenligning af 3 hundeforsikringer, hvor din hund er dækket ind med den lovpligtige hundeansvarsforsikring (inklusiv dækning til hundetræning) + en sygeforsikring der dækker meget af dine dyrlægeregninger, hvis din hund bliver syg eller kommer til skade.

Vær opmærksom på, at der kan være forskellige vilkår og selvrisiko, samt prisen kan variere i forholdt til hund, adresse og der kan være tilbud, ved køb af flere forsikringer. Der tages forbehold for ændringer og og eventuelle fejl i vedkommendes prisberegner.

Hundeforsikring sammenligning

 

Hundelivsforsikring

En hundelivsforsikring dækker din hund, hvis det værste sker, som for eksempel, hvis din hund dør på grund af sygdom, ulykke eller, hvis din hund bliver stjålet.

Du skal som regel vælge en forsikringssum, ud fra hvad din hund er værd (normalt købssummen).

Sæt dig godt ind i hvordan dig og din hund er dækket ind, hvis du ønsker at tegne en hundelivsforsikring.

 

Hundeulykkesforsikring

Hos nogle forsikringsselskaber kan du tegne en hundeulykkesforsikring, som kan være god, hvis du for eksempel lever et aktivt hundeliv med din hund.

Hundeulykkesforsikringen dækker, hvis din hund kommer til skade, som følge af en ulykke.

Denne forsikring dækker ikke, hvis din hund bliver syg.

Hvis du ønsker dækning mod både sygdom og ulykke, er det en hundesygeforsikring du skal vælge.