Må hunde spise kartofler?

sep 18, 2018 | FODER OG GODBIDDER

Er der noget bedre end nye kartofler fra haven eller bagte kartofler med hvidløgssmør til en lækker steak?
Men må hunde spise kartofler?

Giv kun din hund tilberedte kartofler

Hunde kan godt tåle at spise tilberedte kartofler i moderate mængder, som enten er kogt eller bagt.

Men selvom kartofler indeholder mange næringsstoffer, vitaminer, mineraler og fibre er det kulhydrater, som din hund ikke har det helt store at bruge til, så ligefrem at fodre din hund med kartofler, bør du ikke gøre.

Undgå altid, at give din hund kartofler med fedtstof og salt på.

LÆS OGSÅ: 8 gode grunde til at vælge et kornfrit hundefoder

Kartoffelmark

 

Pas på de giftige dele af kartoffelplanten

Der hvor du især skal passe på er, hvis du har egne kartofler i haven, som din hund kan komme i nærheden af.

Alle plantens grønne dele er nemlig meget giftig for din hund. Det gælder både den grønne plante + blade og de grønne kartoffelæbler, samt kartoflerne der ligger i overfladen og måske er blevet lidt grønne.

Kartoffelplanten hører til natskyggefamilien, hvor også tomatplanten hører til. Disse planter indeholder giftstoffet Alkaloid Solanin, som er ekstra højt i de grønne dele.

 

Symptomer og behandling af en forgiftning

  • Nedsat appetit og kvalme
  • Opkast og diarré
  • Smerter i bughulen
  • Sløvhed og apati
  • Åndedrætsbesvær
  • Kramper og lammelser

Der findes desværre ingen direkte modgift mod giftstoffet Solanin. Tag straks kontakt til din dyrlæge, hvis du har mistanke om, at din hund har indtaget grønne kartofler aller andre dele af planten.

Ved hurtig behandling, kan der gives et brækmiddel eller foretages en maveskyldning. Hvis forgiftningen først opdages sent, vil der forsøges med væskebehandling og anden støttende behandling.

Hvor stor en dosis gift der skal til, før den er dødelig for din hund, kendes ikke præcist og der sker da heldigvis også sjældent alvorlige forgiftninger.