Sund hud og pels – Værd at vide

apr 16, 2019 | SUNDHED & PLEJE

En vigtig del af at holde hund er at sørge for at holde en sund hud og pels. Der er flere ting du kan være opmærksom på for at sikre dig, at du gør det der skal til, for at din hund har en sund pels og hud.

Sådan er en sund hud og pels

Som hovedregel er en blød, glat og skinnende pels en sund pels. Pelsen bør ikke være mat, fedtet og/eller have et støvet udseende, og der må ikke være en stærk, sur eller oliet lugt. Ligeledes, hvis pelsen er tør og skrøbelig og fælder meget, kan det være tegn på usund pels. Har din hund store mængder skæl, rødme eller har den tildens til at klø sig en del, kan det være tegn på en usund hud eller sygdom.

 

Plej hud og pels

Din hund skal plejes og friseres, men hvor meget tid og pleje der skal sættes af til din hund, afhænger helt af, hvilken hunderace du har. Nogle hunde skal trimmes et par gange i året, andre skal friseres flere timer hver uge, og nogle kan nøjes med en let gennembørstning eller aftørring med en fugtig klud en enkelt gang i ugen. Nogle racer skal ofte i bad, men pas på med at overbade din hund, da det kan resultere i en tør og irriteret hud. Brug altid en god hundeshampoo og aldrig menneske og babyshampoo.

Sund pels hos hund

 

Foderet har betydning

Når du skal holde din hunds hud og pels sund, har foderet en ret stor betydning. Jo bedre foderet er, jo sundere vil hud og pels være. Et foder der har et godt næringsindhold, vitaminer, mineraler og vigtige fedtsyrer er alfa omega. At finde det rigtige foder til din hund, kan være en jungle. Som hovedregel er supermarkedets foder ikke godt nok, og du bør overveje et kornfrit hundefoder med blandt andet en stor andel af kød i. Kig altid på ingredienslisten, og sæt dig godt ind i, hvad din hund har brug for.

 

Essentielle fedtsyrer

Alle både dyr og mennesker er afhængige af fedtsyrer, og her snakker vi især om de essentielle flerumættede fedtsyrer, som er vigtige for kroppen, og som er med til at holde huden sund. Vi kan ikke selv producere disse fedtsyrer, og de skal altså være i maden eller gives som tilskud. Fedtsyrerne kan inddeles i Omega-3 (findes i fisk og havalger) og Omega-6 (GLA). Tjek derfor om disse fedtsyrer findes i din hunds foder, eller om du bør give dem som tilskud.

 

Kokosolie

Kokosolie kan ofte have en rigtig god effekt på hud og pels, samt på for eksempel at forhindre flåter og lopper, forhindre dårlig ånde og understøtte fordøjelsen. Der kan altså være stor fordel ved at give en smule kokosolie til sin hund et par gange i ugen. Vælg altid en økologisk koldpresset kokosolie. Kokosolie kan bruges både til indvendig og udvendig anvendelse.

LÆS OGSÅ: Vask af hund – 5 trin til et godt bad