Den lille Løvehund – Löwchen

Den venlige og intelligente Löwchen eller “lille Løvehund”, elsker fart, aktivitet og er en sund, glad og social race, der ikke trives isoleret fra familien, eller efterladt alene i længere tid ad gangen.

Race: Löwchen

Racens oprindelse og frem til i dag

Racen Löwchen stammer fra Middelhavslandene, men har sin hovedsagelige udvikling i Frankrig, som selskabshund ved hoffet. Dens internationale navn er “Petit Chien Lion”, der betyder “lille løvehund”.

Racen er af oprindelige tempel- og alarmhunde, som fungerede som selskabs-, hof- og tempelhunde, men også som vagthunde/alarmhunde til at skræmme onde ånder væk eller sige til, når fremmede kom på besøg.

Racen menes, at kan spores tilbage til 1400 tallet, hvor den kan ses på mange gamle malerier og tegninger.

Racen blev næsten glemt og var tæt på uddød efter 2. Verdenskrig. Madame Bennert opsporede dog rester af den gamle race i 1900 tallet og påbegyndte opdræt.

Löwchen er beslægtet med de andre typer af Bichon-racerne, der udover den består af Bichon Frisé, Bichon Bolognese, Malteser, Bichon Havanais og Coton de Tulear.

Den franske raceklub blev dannet i 1947 og racen kom til Danmark i 1975.

En Löwchen er en selskabshund og hører under FCI-gruppen for “selskabshunde” (Gruppe 9).

Löwchen

 

Er en Löwchen en race for dig?

Den lille løvehund er en intelligent, glad, legesyg og lærenem race, som du kan nå langt med i hundetricks, agility eller anden hundesport, ved brug af masser af belønninger og ros.

Racen egner sig godt som familiehund og fungerer fint sammen med børn, hvis de behandler den ordentligt og ikke er for voldsomme.

Den lille Løvehund har mange 100 år på bagen som selskabshund, derfor har den et stort behov, for at være sammen med sin familie. Dette betyder, at den ikke trives, hvis den skal være isoleret fra familien, eller bliver efterladt alene i længere tid ad gangen.

Løvehunden vil elske, at komme en tur i skoven eller løbe frit ud over markerne med fulde fart på, og den har brug for daglig fysisk aktivering og mentalstimulering, men den er også generelt, ret god til at tilpasse sig i familien.

Löwchen hvalp

 

Sundhed og helbred hos en Löwchen

En Løvehund er generelt en sund race. Som hvalpekøber kan du hjælpe til med, at den forbliver en sund race, ved at sikre dig at forældrehundene er tjekket for eventuelle arvelige sygdomme, og vælge en hvalp med stamtavle.

Ved en tavleløs hund, kan du aldrig helt vide, hvad der er i racen, og du kan risikere, at den har arvelige lidelser eller andre sygdomme.

Der findes en specialklub (Canis-Minor, klubben for små selskabshunde) under Dansk Kennel Klub og dermed anerkendt af FCI, som du kan tilmelde dig og dermed bakke op om, for at sikre sunde og racetypiske hunde, samt være en del af klubmiljøet.

En Löwchen bliver gerne 12 – 14 år gammel. Størrelsesmæssigt varierer racen fra 25 – 33 cm. i højden og 5 – 8 kg. i vægt.

Löwchen hvalp

 

Pels og pleje af en Löwchen

Pelsen er lang, bølget og flydende med blandede hårtykkelser, der fælder meget lidt.

Pelsfarven ses i sort og sølv, sort og gylden, sort, cremefarvet, chokoladefarvet og blågrå.

Du kan vælge at “løveklippe” din hund, men dette er ikke en nødvendighed, kun hvis den skal udstilles eller til shows.
Dog skal man huske, at dette “løveudseende” hører med til racens særpræg.
Hvis du klipper din hund, skal den have ekstra beskyttelse af tøj, da den bliver meget bar bagtil.

Pelsen skal generelt gennembørstes et par gange i ugen og holdes fri for filtrer.

Da mindre hunde især har ekstra tildens til, at få tandsten, bør du lære din hund, at få børstet tænder fra den er helt lille af og supplere med tandrensende tyggeben, så du kan holde den fri for tandsten, løse og dårlige tænder gennem hele livet.

 

Træningsråd til en Löwchen

  • Træn i korte sekvenser
  • Træn med positive træningsmetoder og masser af belønninger
  • Træn meget og direkte øjenkontakt
  • Giv din hund mulighed for frit løb en gang imellem
  • Brug sele i stedet for halsbånd
  • Pas på med at overbeskytte din hund, men tag ansvar for den
  • Væn din hund til menneskelig kontakt og kropssprog, tidligt fra hvalp
  • Pas på med at ”fange ud” efter din hund, ved f.eks. et indkald

LÆS OGSÅ: Verdens vigtigste øvelse – Øjenkontaktøvelsen