Den selvsikre japanske Akita – Akita Inu

Den stærke Akita Inu fra Japan er en modig og pålidelig vagthund. Den er ikke en førstegangshund og kræver en erfaren ejer.

Race: Akita Inu

Racens oprindelse og frem til i dag

Racen Akita Inu stammer fra Japan fra regionen Akita og er Japans nationalhund og derfor meget værdsat og betragtes som hellig. Inu betyder “hund” på Japansk, men Akita Inu bliver i dag ofte kun kaldt for Akita.

Racen er af oprindelige kamphunde, som fungerede som krigshunde, vagthunde, jagt på storvildt og som underholdning ved kampe med andre hunde, dyr og mennesker.

Racen kan spores tilbage til den yngre tid af stenalderen, 2000 år f.kr. Racen er opstået efter den mindre Akita Matagi blandet med gener fra Mastiff og Tosa, for at øge størrelsen. Man kan i dag stadig se Akitaen på århundrede gamle tegninger og malerier.

Under 2. verdenskrig var racen tæt på at forsvinde, på grund af brug af pelsen til militær udrustning. Efter krigen lykkedes det dog, at rekonstruere racen.

Der findes i dag 2 typer af Akitaen. Den japanske Akita Inu og den amerikanske Akita, hvorved den oprindelige japanske Akita har bibeholdt mest af den oprindelige type, hvor den amerikanske Akita er større og kraftigere.

Akita Inu er en spidshund og hører under FCI-gruppen for “Spidshunde og hunde af oprindelig type” (Gruppe 5).

Japansk Akita Inu hvalp

 

Er Akita Inu en race for dig?

Akitaen ses i dag stadig forholdsvis sjældent uden for Japan. Racen er ikke egnet til en førstegangs hundeejer.

Racen er en meget selvstændig race og kan derfor til tider være lidt stædig. Det er vigtigt, at træne en Akita med positive og anerkendende metoder, den lærer bedst hvis den synes træningen er sjov, men samtidig er det også vigtig at være konsekvent.

Den har en god jagtinstinkt, som er nedarvet fra dens fortid, hvilket betyder, at den kan være svær, at have gående løs og et indkald kan være problematisk. En god indhegnet have er et must.

Racen er stærk og har brug for meget motion og aktivering og gerne variation, da den let kommer til at kede sig.

Socialisering af andre hunde, mennesker og dyr er vigtig fra den er lille af, da det vil mindske problemer senere hen. Racen er sjældent interesseret i omgang med andre hunde, hvilket kan blive et problem, hvis disse spiller op til den.

Akitaen kan være en god familiehund, der er glad for børn og vil gerne lege med dem, men den forventer, at blive behandlet godt og finder sig ikke i drillerier eller voldsom behandling.

Der findes en specialklub (Spidshundeklubben) under Dansk Kennel Klub og dermed anerkendt af FCI, som du kan tilmelde dig og dermed bakke op om, for at sikre sunde og racetypiske hunde, samt være en del af klubmiljøet.

En Akita Inu bliver gerne omkring 10 år gammel. Størrelsesmæssigt varierer racen fra 58 – 70 cm. i højden og 30 – 55 kg. i vægt.

Japansk Akita Inu hvalp,

 

Træningsråd til en Akita

  • Træn intensiv håndtering, tidligt fra hvalp
  • Træn meget socialisering med andre hunde, mens din hund er hvalp og det er muligt
  • Vær meget varsom med at slippe din hund løs
  • Træn aldrig kamp-, træk-, bryde- og kaste-lege
  • Træn med positive metoder, men vær konsekvent
  • Brug kropssele

 

Pels og pleje af en Akita Inu

Akita Inu har en kort og tæt pels, grov i det ydre og blød i underpelsen. Den fælder en del når pelsen skiftes i forår og efterårsperioden.

Pelsen skal børstes jævnligt, for at holdes vedlige.

Farverne kan være i mange nuancer som brindle, brindle m. hvid, hvid, hvid m. aftegninger, sort brindle, rød/sort m. hvide aftegninger, rød, rød sesame, rød m. hvide aftegninger, rød brindle og sesame.