Irsk ulvehund – Den gamle ulvejæger

Den store og tålmodige Irske ulvehund knytter sig tæt til sin familie. Den bør behandles med respekt og kærlighed, og så forventer den at få en plads i sofaen ved siden af dig.
Racens oprindelse og frem til i dag
Racen er af oprindelige hurtig drivende jagthunde, som blev anvendt til jagt på de fleste typer af vildt som for eksempel rådyr, harer, ulve og leoparder. De bruger primært deres syn til at jage, og forfølger deres bytte i stilhed. De fleste af racerne er meget gamle, og levede flere tusinde år før Kristus.
Racen Irsk ulvehund er den højeste hunderace, og blev i Irland specielt brugt til jagt på ulve. I 1400 tallet blev det sågar vedtaget, at hvert grevskab skulle holde 24 ulvehunde til at beskytte husdyrene imod den store bestand af ulve. Derfor fik den ligeledes racenavnet Irsk ulvehund også kaldet “ulvehunden”.
Racen var i 1800 tallet tæt på udryddet, men det lykkedes George Augustus Graham at redde racen. Racen er i dag Irlands nationalhund.
En Irsk ulvehund er en mynde og hører under FCI-gruppen for “Mynder” (Gruppe 10).
Er en Irsk ulvehund en race for dig?
En Irsk ulvehund er en hurtig, udholden, tålmodig og venlig hunderace, der knytter sig tæt til sin familie. Sammen med børn fungerer ulvehunden som regel godt, og den er meget tålmodig.
Racen er en jagthund, der har været vandt til at skulle dræbe sit bytte. Med den viden, bør man som hovedregel ikke have sin hund løs uden indhegning, og være meget varsom med leg, med mindre hunde og husdyr.
Du bør altid behandle racen som en del af familien, med respekt og med kærlighed. Træning bør forgå med positive træningsmetoder, og så bør du være konsekvent, varierende og træne i korte sekvenser ad gangen.
I hjemmet er den Irske ulvehund som regel meget rolig, og sjældent til besvær, trods sin store størrelse. Dog forventer den at få en plads i sofaen, og hvor resten af familien ellers befinder sig.
Sundhed og helbred hos en Irsk ulvehund
Racen har blandt andet tildens til at lide af problemer med hjertet. Hofteledsdysplasi ses sjældent. Ved at vælge din hund med sundhedsattest og fra en godkendt stambogsført opdrætter, sikre du dig bedre, at avlsdyrene har gennemgået strenge avlsprogrammer. Det gør, at risikoen for arvelige sygdomme og eventuelle sundhedsproblemer som regel vil være mindsket.
Den Irske ulvehund er først rigtig udvokset ved 2 års alderen, og man bør derfor passe på med at belaste dens led, ved for eksempel at gå på trapper, løb og andet fysisk overbelastning, i de første 2 leveår. Du bør ligeledes sørge for at give et godt kvalitetsfoder, og sætte dig godt ind i fodringen af hvalpen og unghunden, for at mindske led- og knogleskader på grund af hurtig vækst.
På grund af den store størrelse hund, bliver den som regel heller ikke så gammel.
Der findes en specialklub (Myndeklubben) under Dansk Kennel Klub og dermed anerkendt af FCI, som du kan tilmelde dig og dermed bakke op om, for at sikre sunde og racetypiske hunde, samt være en del af klubmiljøet.
Højde: Hanner 88 – 92 cm. Tæver 71 – 80 cm.
Vægt: Hanner 54 – 70 kg. Tæver 40 – 55 kg.
Levealder: 6 – 9 år.
Pels og pleje af en Irsk ulvehund
En Irsk ulvehunds pels er middellang, grov og strid. Den kræver ikke den helt store pelspleje, men en ugentlig gennembørstning eller to kan holde den fri for løse hår og skidt.
Racen bør altid fodres med et godt kvalitetsfoder, og man må forvente der skal cirka 1 kg. foder til om dagen.
Pelsfarve: Sort, hvid, fawn, brindle, grå eller rød.
Træningsråd til en Irsk ulvehund
- Start tidligt med træning af indkald
- Tilvæn din hund til bevægelser fra den er lille af
- Træn meget øjenkontakt
- Brug en sele eller ekstra bredt halsbånd
- Pas på med leg med små hunde og husdyr
- Lad den ofte løbe frit i en indhegning
- Træn lette opgaver i korte sekvenser
- Træn med positive træningsmetoder
LÆS OGSÅ: Øjenkontaktøvelsen – Verdens vigtigste øvelse