Julegave til hunden – Her er 6 forslag

Din hund skal da også forkæles med en julegave under træet den 24. december. Din hund vil elske også at få lov til at pakke en gave op. Men hvad skal du finde på at give din hund i julegave?
Hundesnack
En lækker hundesnack i julegave til din hund, går du aldrig helt forkert i byen med. Din hund vil helt sikkert kunne lugte på gaven, at der gemmer sig noget lækkert indeni.
Det er sjovt og hyggeligt at se hunden pakke sin gave op. Samtidig er det dejligt at se den blive rigtig glad for, at få lov til at sætte tænderne i en lækker hundesnack.
Om det er en pose godbidder, et ben eller en anden snack er helt op til, hvad din hund normalt er vild med. Måske skal den også prøve noget helt nyt? For eksempel et overskåret stykke gevir, der samtidig renser tænderne godt, når din hund gnaver i det.
Hundeseng
Forkæl din hund med en lækker ny varm hundeseng. Hundesenge findes i mange forskellige varianter. Her kan nævnes for eksempel en selvopvarmende blød hundeseng, en smart lille komfortable hundesofa eller en lækker ECO hundemadras.
Mulighederne er mange, og din hund fortjener at have en god seng, den kan ligge trygt og varmt i.
Hundejakke
Mangler din hund en lækker ny varm vinterjakke? Så er det måske julegaven til din hund. Hundejakker findes i mange forskellige varianter. Sørg for, at du har mulighed for at ombytte din hundejakke, hvis ikke din hund har prøvet den på inden juleaften.
Hundejakken skal ligge godt på din hund, så den ikke rutsjer rundt, sidder for stramt eller din hund træder i den. Den skal ligge så din hund har god bevægelighed med den på. En vandtæt justerbar hundejakke kunne være et godt valg, eller en lækker softshell hundejakke med varmereflekterende teknologi.
Hundelegetøj
Hundelegetøj kan din hund ikke få for meget af, så det er altid en mulighed som en julegave til din hund.
Et godt tip er at pakke din hunds legetøj væk efter brug, og så tage det frem igen når hunden skal lege med det igen. Det gør at legetøjet er nyt og spændende, hver gang din hund skal lege med det.
Undgå, at brug legetøjet til at lege stresslege med din hund. Stresslege er for eksempel hvis du leger trækkelege eller kaster med en bold eller andet igen og igen, altså lege, hvor du får kørt din hund op i gear.
Hundetæppe
Er din hund så heldig at den får lov at ligge i sofaen sammen med dig og hygge om aftenen, så kunne et dejligt blødt hundetæppe være en oplagt julegave. Et hundetæppe beskytter dine møbler og din hund kan ligge trygt og blødt.
Har du mulighed for at bære din hund op og ned af sofaen, hvis det er en lille hund du har, kan du hjælpe med at skåne dens ryg. Det kan være hårdt for ryggen, hvis din hund hopper op og ned af en sofa mange gange.
Hundesele
Er din gamle hundesele ved at være lidt slidt, eller ligger den bare ikke så godt på din hund, som du kunne ønske dig. Så er en ny hundesele måske et oplagt valg som en julegave til din hund. Husk, at det skal være muligt at ombytte selen, hvis ikke du har prøvet den på din hund inden juleaften.
Det er vigtigt, at hundeselen ligger korrekt og godt på din hund. Det kan være meget svært at finde den helt korrekte sele til din hund. Der er rigtig mange forskellige seler på markedet – nogle bedre end andre. Der er mange forholdsregler du skal tage, når du skal vælge sele til din hund. Et eksempel er, at den ikke må presse ind på halsen, men skal have trykket på brystet.
En god Y-sele eller en H-sele er ofte en god sele, mens de nye moderne K9-seler sjældent ligger ret godt på hunden. Prøv en masse forskellige seler og tag eventuelt en snak med en, der har god forstand på det, i en dyrehandel eller lignende.