King Charles Spaniel – Den blide dværgspaniel

Den rolige og blide King Charles Spaniel, er hengiven i familien og har brug for en masse opmærksomhed. Den kan ofte være lidt reserveret over for fremmede.
Racens oprindelse og frem til i dag
Racen King Charles Spaniel stammer oprindeligt fra England, hvor den blev brugt til fuglejagt, men også som skødehund af hoffet. Racen har Settere som baggrund.
De små dværgspaniels har været kendt i mere end tusind år. De var i 1600-tallet meget populær hos Kong Charles II og hundrede år senere hos Marlborough på Blenheim slot.
Fra 1800-tallet blev dværgspaniels krydset med små asiatiske hunde eller mops, fordi kongen ønskede sig en mindre dværgspaniel. Denne kortnæsede type blev herefter opkaldt efter Kong Charles II og fik navnet King Charles Spaniel.
Racen har samme baggrund som den i dag mere populære Cavalier King Charles Spaniel.
Indtil omkring 1920 blev de to spaniels regnet for varianter af samme race.
En King Charles Spaniel er en selskabshund og hører under FCI-gruppen for “selskabshunde” (Gruppe 9).
LÆS OGSÅ: Cavalier King Charles Spaniel – Den venlige spaniel
Er en King Charles Spaniel en race for dig?
Racen er rolig og blid og trives bedst med en masse opmærksomhed og nær kontakt med sin familie og trives derfor ikke med, at blive efterladt alene i længere tid. Racen kan være reserveret overfor fremmede.
Racen er mindre aktiv end sin nære slægtning Cavalieren, men den har stadig brug for motion og aktivering, så den ikke ender med at blive overvægtig og den vil da også gerne ud på en rask gåtur og snuse rundt og undersøge sine omgivelser.
Når du skal opdrage og træne din King Charles Spaniel, kræver den tålmodighed, motivation og konsekvens. Vær altid venlig over for den og prøv at vær lidt opfindsom med belønningerne, måske er legetøj vejen frem i stedet for godbidder.
Da racen har en kort snude kan der opleves vejrtrækningsproblemer, pas derfor på med at overanstrenge din hund og pas især på i varmt vejr. Racen kan også have problemer med øjen- og ørerinfektioner.
En King Charles Spaniel bliver 10 – 12 år gammel. Størrelsesmæssigt varierer racen fra 23 – 25 cm. i højden og 3,6 – 6,3 kg. i vægt.
Træningsråd til dværgspanielen
- Træn i korte sekvenser
- Træn meget øjenkontakt
- Brug sele i stedet for halsbånd
- Træn med positive træningsmetoder
- Vær opfindsom med belønningerne
Pels og pleje af en King Charles Spaniel
Pelsen er lang og silkeblød og fyldigere på ører, hale, ben og bryst, hvor den kræver daglig børstning med en kam, for at holde den fri for filtrer, resten af kroppen kræver jævnligt børstning.
Pelsfarven ses i trefarvet, sort med tan, kastanierød, og hvid med kastaniebrun (Blenheim).
Sørg for, at holde øjne og ører rene og lær din hund tandbørstning fra lille af, da mindre racer har ekstra tildens til tandsten, så sikre du rene og sunde tænder gennem hele dens liv.