Må hunde spise avokado?

maj 16, 2019 | FODER OG GODBIDDER

Guacamole, salsa og cremefraiche til en omgang nachos med ost, eller avokado i en frisk sommersalat. Vi mennesker elsker avokado, og så er den super sund for os. Men må hunde spise avokado?

Giv aldrig din hund avokado

Avokado kan risikere at give din hund en forgiftning. Avokado indeholder nemlig toksinet Persin, der er giftigt for mange dyr, nogle dyr bliver dog hårdere ramt end andre. For eksempel er det især ekstremt giftigt for fugle.

Avokado er ellers fyldt med vitaminer, fibre, magnesium og enkeltumættet fedt som kroppen har godt af. Ligeledes har studier vist, at avokado kan dræbe kræftceller. Men selvom avokado er sunde for os mennesker, er den altså giftig for hunde at spise.

Hele avokado-planten er giftig både avokado, sten, stængel og blade.

Pas især på, at din hund ikke får fat i en sten fra en avokado, som du for eksempel taber på gulvet. Stenen kan nemlig nemt smutte ned i halsen på din hund og sætte sig fast, så den lukker for luftvejene, med stor risiko for, at din hund bliver kvalt.

Avokadoer

 

Symptomer på en forgiftning

  • Opkastning og diarré
  • Åndedrætsbesvær
  • Væskeophobning i og ved hjerte og lunger
  • Brystbetændelse
  • Hjertesvigt
  • Dødsfald

Har du mistanke til, at din hund har spist avokado eller hvis den får slugt en sten herfra, så søg straks dyrlæge, så din hund hurtigt kan få hjælp, så omfanget af skaderne kan mindskes.

LÆS OGSÅ: Disse 2 ting bør du altid have i dit hjem