Må hunde spise blåbær?

Friske blåbær ovenpå havregryn om morgenen eller ovenpå en blandet salat til middagsmad. Blåbær er utrolig sunde at spise for os mennesker. Men må hunde spise blåbær?
Giv gerne din hund blåbær
Hunde kan godt tåle at spise blåbær, og blåbær er da også en helt fantastisk frugt, både hvad angår smag og dens indhold.
Blåbær er propfyldt med antioxidanter, og indeholder blandt andet gode vitaminer og fibre. Et af de bedste antioxidanter der findes i blåbær er Gallussyre, der skulle være utrolig effektiv til at dræbe svampe.
Blåbær menes for eksempel at kunne begrænse alderstegn, forbedre hjernefunktionen, bekæmpe kræft og så er de gode for hjerte-kar-systemet.
Der kan derfor være rigtig mange gode grunde til både selv at spise blåbær og til at give blåbær til sin hund regelmæssigt.
Køber du blåbær i supermarkederne, kan det være en fordel at købe økologisk for at mindske pesticidrester. Hvis ikke de er økologiske, så vask dem grundigt. Har du blåbærbuske i din have, er det jo helt fantastisk for dig og din hund.
Brug blåbær til aktivering
Når du vælger at give din hund blåbær, så brug dem til aktivering af din hund, i stedet for bare at give dem i en skål eller lignende.
Skær dem i mindre stykker og spred dem for eksempel ud på græsplænen, og lad din hund søge efter de små bær. Når din hund skal bruge sin lugtesans og sin hjerne til at søge efter bærerne, sit foder eller godbidder, bliver den mental stimuleret, og bliver træt i hovedet på en god måde.
Generelt er det vigtigt, at din hund både bliver stimuleret mentalt og får fysisk aktivering. Så alt hvad du kan finde på af nem mental stimulering, ved siden af de daglige gåture er et plus for både dig og din hund.
Om sommeren kan du med fordel fryse bærerne ned først, og derefter sprede dem ud på græsplænen. Så har du pludselig også en dejlig lækker kold snack til din hund i varmen.
God fornøjelse!
LÆS OGSÅ: Må hunde spise vindruer og rosiner?