Må hunde spise jordbær?

maj 23, 2019 | FODER OG GODBIDDER

Danske jordbær med mælk og fløde er noget af det bedste, vi kan smovse om sommeren. Og jordbær i egen have lige til at nappe en gang imellem, går man heller ikke af vejen for. Men må hunde spise jordbær?

Giv gerne din hund Jordbær

Hunde kan godt tåle at spise jordbær i begrænsede mængder.

Jordbær indeholder vitaminer, mineraler og antioxidanter og er gode for blandt andet immunsystemet.

Jordbær er desuden en af de bær eller frugter, der indeholder meget lidt frugtsukker, der gør den til en sundere spise end for eksempel banan og ananas.

Giv altid din hund friske jordbær, som er skyllet og helt rene.

Købe-bær på frost, syltede bær og lignende skal du ikke give din hund. Købe-bær på frost kan der være bakterier i og bør have et opkog, inden vi selv påtænker at spise dem.

Jordbær

 

Lav hundeis af jordbær

På en varm dag kan du med fordel bruge jordbær, som kølende og væskegivende hundeis til din hund.

Du kan for eksempel fryse jordbær ned i skiver eller blende den til en mos og komme den i isterningebakker, evt. blandet med en smule vand, så du får endnu mere væske i din hund.

Et jordbær skåret ud i små stykker og frossent ned, kan tages op i små portioner og spredes ud over græsplænen. Det kan gøre at din hund er aktiveret i et stykke tid, med at søge efter de små stykker jordbær i græsset, hvilket er god mental stimulering.

Du bør have din hund under opsyn, når du giver den hundeis. Opfordrer gerne din hund til at slikke på isen, i stedet for at sluge den, eller tygge den meget hurtig. Det gør, at du mindsker risikoen for ubehag i maven på din hund.

LÆS OGSÅ: Må hunde spise blåbær?