Må hunde spise nødder?

dec 11, 2018 | FODER OG GODBIDDER

Friske nødder i julen lige til at knække eller overtrukket med lækker chokolade, vi mennesker elsker nødder, og for os er de sunde. Men må hunde spise nødder?

Giv ikke din hund nødder

Alle typer af nødder er generelt giftige for din hund. Dog er nogle typer af nødder meget giftigere end andre.

Kun for os mennesker er nødder sunde og fyldt med antioxidanter, vitaminer, mineraler og sunde fedtsyrer.

Mængden af Fosfor i nødder menes, at kunne give din hund blæresten.

Macadamianødder er en nød, der især kan give store problemer, hvis din hund indtager den. Alvorlige symptomer vil gerne vise sig inden for tolv timer. Der skal en meget lille dosis af denne nød til, at forgifte din hund.

Valnødder kan blive angrebet af en svamp eller skimmel, når den har fået væde, og producerer dermed et giftigt stof, som kan gøre din hund syg, eller i værste fald føre til dødsfald.

Muskatnød forhandles både hel og som et krydderi, og kan give din hund rystelser, slagtilfælde og føre til dødsfald.

Som med meget andet, der er giftigt for din hund, er det ikke sikkert, at der vises tegn på en forgiftning med det samme, hvis ikke dosis er så stor. Men får din hund små doser engang i mellem, kan det føre til skader på de indre organer og andre problemer, som ikke umiddelbart lige kan ses, men som skader din hund på længere sigt.

Giv derfor ikke din hund nødder.

Valnødder

 

Symptomer og behandling af en forgiftning

  • Nedsat appetit
  • Opkast og diarré
  • Blodig afføring
  • Sløvhed og slingren
  • Nedsat leverfunktion
  • Kramper og lammelser

Hvor meget nød der skal til for, at forgifte din hund, er alt afhængig af hvilken nød, der er tale om. Men der er tale om en dosis på mellem 2 – 60 gram pr. kg. vægt.

Hvis du har mistanke om, at din hund har spist nødder, så kontakt straks din dyrlæge. Jo hurtigere hjælp din hund får, jo større er chancerne for, at den kommer sig helt over forgiftningen.

LÆS OGSÅ: Disse 2 ting bør du altid have i dit hjem