Må hunde spise tomater?

Vi bruger tomater i stor stil i vores madlavning. Tomatsauce til pastaen eller friske tomater i salaten.
Men må hunde spise tomater?
Undgå at give din hund tomater
Du bør undgå, at give din hund tomater, fordi de modne tomater indeholder små mængder af stoffet Alpha-tomatin, der kan være skadeligt for din hunds hjerte. Dog skal der massive mængder modne tomater til, før der opstår problemer.
Din hund kan altså godt tåle, at spise helt modne tomater i meget små mængder. Derfor behøver du ikke at gå i panik, hvis din hund spiser et lille stykke tomat, men det anbefales ikke, at du fodre din hund med tomater.
Giv aldrig din hund tomatsauce og lignende, da der ofte også er andre ingredienser i, som for eksempel løg og hvidløg, der kan være skadeligt for din hund.
Har du mistanke om, at din hund har indtaget en større mængde modne tomater, tag da kontakt til din dyrlæge.
Pas på de giftige dele af tomatplanten
Der hvor du især skal passe på er, hvis du har egne tomater i haven, som din hund kan komme i nærheden af.
Alle plantens grønne dele som planten, bladene og de grønne umodne tomater, er nemlig meget giftig for din hund.
Tomatplanten hører til natskyggefamilien, hvor også kartoffelplanten hører til. Disse planter indeholder giftstoffet Solanin.
Hvor stor en dosis gift der skal til, før den er dødelig for din hund, kendes ikke præcist og der sker da heldigvis også sjældent alvorlige forgiftninger.
Men der findes ingen direkte modgift mod giftstoffet Solanin. Tag straks kontakt til din dyrlæge, hvis du har mistanke om, at din hund har indtaget grønne tomater aller andre grønne dele af tomatplanten.
LÆS OGSÅ: Må hunde spise kartofler?