Malassezia – Den tilbagevendende gærsvamp

En infektion med gærsvampen Malassezia kan vokse på hudoverfladen på kroppen eller i øregangen på din hund, og kan udvikle sig til irritation og betændelse.
Hvad er Malassezia?
Malassezia er en gærsvamp, der forkommer i det ydre øre eller i hudoverfladen hos en hund. Der findes flere forskellige arter af gærsvampen, men den mest hyppigste hos hunde er Malassezia-Pachydermatis.
En Malassezia-infektion er ikke farlig i sig selv, men den kan udvikle sig til betændelse og irritation hos hunden.
Ofte ligger der også andre lidelser bag væksten af gærsvamp, som skal behandles, for at få bugt med den.
Den kan forekomme hos alle hunderacer, men ses hyppigere hos racer, der har tildens til hudproblemer eller allergi.
Symptomer på en Malassezia-infektion
- Rødme og kløe i øret
- Overproduktion af ørevoks (mørkt grums)
- Rysten på hovedet
- Rødme og kløe omkring endetarmsåbningen og kønsåbningen
- Rødme og kløe i hudfolder eller mellem tæerne
Når dyrlægen skal teste om der er tale om gærsvamp, tages der et skrap af huden eller en prøve af ørevoksen, som så skal undersøges under et mikroskop, for at påvise infektionen.
Behandling af Malassezia-infektion
For at behandle infektionen, skal der svampedræbende øredråber til, eller hvis infektionen er i huden, kan der bruges svampedræbende shampoo eller creme. Ved meget voldsom infektion kan det være nødvendigt med svampedræbende tabletter. De fleste præparater fås som receptpligtig medicin.
Det ses ofte at infektionen vender tilbage igen og igen, fordi der egentligt ligger andre lidelser bag væksten af gærsvamp. Derfor er det vigtigt, at dyrlægen også finder den egentlige årsag til, at der bliver ved med at komme gærsvamp.
Kontakt din dyrlæge, hvis du har mistanke om, at din hund har en infektion med gærsvampen, så den kan få den rette behandling af infektionen og til eventuelt lidelserne bag gærsvampen.
LÆS OGSÅ: Smitsom leverbetændelse – Den alvorlige hepatitis