Nova Scotia Duck Tolling Retriever – Den aktive Toller

Den kærlige og intelligente Nova Scotia Duck Tolling Retriever er en jagthund på ænder og gæs. Den kan blive en alletiders familiehund i en aktiv families liv, hvor den får en masse træning og aktivering.
Racens oprindelse og frem til i dag
Racen er af oprindelige apporterende fuglehunde, som er en videreudvikling af de gamle vandhunde, der blev brugt til apportering i vand og til hjælp hos fiskerne. De blev videreudviklet til specifikt at apportere nedskudt småvildt på land og i vand.
Racen Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren skal i forholdt til de andre retrievere først lege i vandkanten, for at vække søfuglenes opmærksomhed, så jægeren får dem på skudhold. Herefter skal den løbe tilbage til jægeren, og når fuglen er skudt, må den løbe ud og apportere den.
Racen stammer oprindeligt fra Nova Scotia halvøen i Canada, hvor den eksisterede i 75 år, før den blev udbredt til resten af Canada. Før udbredelsen gik racen under navnet “Little River Duck dog”.
Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren er en jagthund og hører under FCI-gruppen for “Apporterende jagthunde” (Gruppe 8).
Er en Nova Scotia Duck Tolling Retriever en race for dig?
En Nova Scotia Duck Tolling Retriever også kaldet “Tolleren” er en aktiv, intelligent, omgængelig og venlig hunderace. Den kan blive en god familiehund i an aktiv families liv.
Nettop det at være aktiv, bør være en stor del af racen liv, da den oprindeligt er en jagthund, der har et stort behov for fysisk aktivering og mental stimulering. Træning som jagt, apportering, spor, lydighed, problemløsninger og samarbejdsopgaver vil være godt for Tolleren, og den vil elske det.
Racen kan være en smule reserveret overfor fremmede, og du bør tilvænne den til mindre husdyr fra den er lille af.
Træn din Toller med variation, motivation, varierende belønninger og altid efter positive træningsmetoder.
Sundhed og helbred hos en Toller
Racen er generelt en sund og rask hund, og er ikke præget af store problemer med arvelige sygdomme og andet.
Dog har racen for år tilbage været plaget af ukritisk avl, på grund af stor efterspørgsel, der førte til en tvivlsom kvalitet af racen.
Du bør vælge din hund med sundhedsattest og fra en godkendt stambogsført opdrætter, så sikre du dig bedre, at avlsdyrene har gennemgået strenge avlsprogrammer. Det gør, at risikoen for arvelige sygdomme og eventuelle sundhedsproblemer som regel vil være mindsket.
Der findes en specialklub (Tollerklubben) under Dansk Kennel Klub og dermed anerkendt af FCI, som du kan tilmelde dig og dermed bakke op om, for bedre at sikre sunde og racetypiske hunde, samt være en del af klubmiljøet.
Højde: Hanner 45 – 53 cm. Tæver 43 – 51 cm.
Vægt: Hanner 18 – 24 kg. Tæver 17 – 23 kg.
Levealder: 10 – 15 år.
Pels og pleje af en Toller
En Nova Scotia Duck Tolling Retriever har en vandafvisende mellem længde dobbeltpels, med en blød underuld. Pelsen kræver en jævnlig gennembørstning, men er ellers generelt rimelig nem at holde. Den kan fælde en del i perioder.
Pelsfarve: Rød eller orange nuancer.
Træningsråd til en Toller
- Start tidligt med socialisering på mindre husdyr og fremmede
- Brug kropssele i stedet for halsbånd
- Træn med positive træningsmetoder
- Undgå for meget brug af “Nej”
- Brug gerne genstande som belønning
- Træn med positive træningsmetoder
- Træn apportering
LÆS OGSÅ: Golden Retriever – Den gyldne henter