Patella luksation – Løs knæskal hos hund

apr 9, 2019 | SUNDHED & PLEJE

Normalt skal knæskallen bevæge sig frem og tilbage i sin rette position (sin fure) når hunden bøjer og strækker benet. Men det ses hos mange hunde at knæskallen ofte “går af led” – Patella luksation.

Hvad er Patella Luksation?

En Patella luksation eller Luxating Patella er når knæskallen på hunden bevæger sig ud af sin normale placering og dermed låser knæet i en bøjet stilling. Når det sker vil hunden løbe på kun 3 ben, og altså slet ikke støtte på det ben, hvorpå knæskallen er “gået af led”.

Patella Luksation betragtes som en arvelig sygdom, og kan ofte ses allerede ved fødslen, hvor der vil være en forkert vinkel af lårbenet.

Sygdommen ses hyppigst hos de mindre racer under 10 kg. og op i mod 80 % af alle små racer menes at have en varierende grad af sygdommen.

Hunde der er ramt af sygdommen bør ikke bruges i avl.

Løs knæskal hos hund

 

Symptomer på Patella Luksation

Symptomerne vil man ofte opleve fra hunden er ca. ½ år gammel. Det vil vise sig ved, at hunden pludselig bliver halt på det ene bagben. Den vil løbe nogle skridt på kun 3 ben, for så igen at løbe helt normalt.

Det ses ofte at jo tidligere symptomerne begynder, des svære grad af Patella luksation vil der udvikles.

Symptomerne kommer an på graden af sygdommen, som kan inddeles fra 0 – 4.

  • Grad 0: Helt normal knæskal.
  • Grad 1: Knæskallen kan skubbes ud manuelt, men springer straks tilbage i normal position, når den igen slippes.
  • Grad 2: Knæskallen ligger normalt, men vil en gang imellem bevæge sig ud af position under for eksempel løb, hvor det kan ses at hunden løber nogle skridt på kun 3 ben (Dette er den hyppigste grad af Patella Luksation).
  • Grad 3: Knæskallen ligger uden for den normale position det meste af tiden, den kan trykkes tilbage, men bliver der ikke.
  • Gard 4: Knæskallen ligger altid uden for den normale position, den kan ikke trykkes tilbage (meget alvorligt, men den grad der ses mest sjældent).

 

Behandling af Patella Luksation

Sygdommen kan behandles gennem en operation og efterfølgende genoptræning. Normalt er det bedste at behandle hunden tidligt i forløbet, da det kan give det bedste resultat fremadrettet. Hvis ikke din hund kommer i behandling kan der opstå smerter, som kan blive værre og værre med tiden, i bugt med, at hunden begynder at halte mere og mere.

Som hovedregel er grad 3 og 4 operationskrævende, mens grad 2 sommetider er det. Det er dog altid en individuel vurdering som skal tages i samråd med dyrlægen. 

Har du mistanke til, at din hund har Patella Luksation, så tag en snak med dyrlægen omkring det. Normalt kan hunden først undersøges for sygdommen, når den er minimum 12 måneder gammel.

LÆS OGSÅ: Tegn på at din hund har smerter