Sådan får du din hvalp renlig
Det handler om at være tålmodig og give din hvalp nogle positive oplevelser i forbindelse med indlæringen, på at få din hvalp renlig.
Når hvalpen skal ud
Når du får en lille hvalp i hjemmet, kender den ikke den “regel” eller det alternativ, at den skal besørge udendørs.
Dette skal du have din lille hvalp indlært på en rolig og positiv måde.
Som hovedregel skal din hvalp altid ud og besørge efter den har spist, sovet og leget. På andre tidspunkter kan du holde øje med om hvalpen ser ud til, at skal gøre sit fornødne, her vil den nemlig gerne trække sig lidt væk og snurre rundt nogle gange indtil den er klar til, at sætte sig og gøre det den skal.
Gå altid med din hvalp udenfor, det gør den tryg og du kan få rost og belønnet den, når den får gjort det fornødne.
Det kan ligeledes være en rigtig god ide, at gå hen til det samme sted i starten, for at besørge, da det også vil gøre hvalpen mere tryg.
Når i er ude så indlær gerne din hvalp ordet “tisse” eller lign. Sig det flere gange med en mild, positiv, lys stemme, indtil det sker, så finder hvalpen også ud af, at når det bliver sagt, er det tid til at få tisset, denne metode kan bruges hele hundens liv.
Hvis et uheld sker indendørs
Det værste du kan gøre, er at skælde din hvalp ud, når den laver et uheld indendørs. Hvis du ser, at den ligger op til noget eller den når, at lave en tår, så bær den i stedet forsigtigt udenfor og vis den, at det er der, det skal foregå.
Din hvalp skal lære på en positiv måde, at der er et andet godt alternativ til, at gøre det indendørs.
Før hen var det meget moderne, at bruge aviser indendørs, som hvalpen kunne tisse på hvis den skulle, men dette kan og vil forsinke hele indlæringsprocessen.
Så drop aviserne og sørg i stedet for, at tage din hvalp udenfor masser af gange i løbet af dagen.
Ros din hvalp helt op til skyerne og tilbage igen, når den gør det den skal udendørs.