Sådan yder du hurtig førstehjælp til din hund
Hurtig førstehjælp til din hund, kan hjælpe til med at mindske omfanget af en skade og i værre tilfælde redde dens liv. Det er derfor en god idé at vide lidt om, hvordan du kan hjælpe i forskellige situationer.
Hundens normalværdier
Temperatur: 37,5 – 39,0 grader (Temperaturen kan nå op på 40 grader ved unghunde, stressede eller bange hunde, på en varm sommerdag, eller lige efter fysisk aktivitet, uden at hunden har feber).
Hjerteslag/puls: 60 – 100 slag i minuttet ved store og ældre hunde og 100 – 130 slag i minuttet ved små og yngre hunde (Hjertet kan slå hurtigere ved stressede og bange hunde og efter fysisk aktivitet).
Slimhinder: Både i munden og under øjet skal slimhinderne være laksefarvede (røde slimhinder kan betyde stress eller infektion og blege slimhinder kan betyde indre blødninger. Nogle forgiftninger kan også give tandkødet en sort kant.
Skåret trædepude
Ved en blødning der er meget kraftig pga. en dyb flænge, må du hurtigst muligt lægge en forbinding for at stoppe blødningen og kontakte din dyrlæge.
Ved mindre snit, hvor det ikke bløder ret meget, kan du bade poten i mild sæbevand og skylde grundigt, inden du tørre den, med et helt rent klæde. Anlæg nu en steril forbinding mod såret og kontakt eventuelt dyrlægen.
Bidsår
Er din hund blevet bidt, skal du undersøge huden grundigt for huller og blødninger, hvis dette er tilfældet, kontakt straks din dyrlæge, da din hund muligvis skal syes og/eller have antibiotika mod infektioner.
Ved kraftig blødning skal du lægge en kompresforbinding (max 30 min.)
Ved slangebid skal du forholde hunden i ro og søge dyrlæge hurtigst muligt. Læg en forbinding over bidet, hvis hunden er bidt på benet.
Indtagelse af fremmedlegeme
Har din hund spist et stykke hårdt plastik eller lignende, skal du hurtigst muligt få nogle asparges (på dåse) puttet i din hund. Asparges trevler og vil vikle sig om den skarpe ting og mindske omfanget af skader.
Kontakt din dyrlæge og noter dig alle symptomerne og medbring evt. rest af det spiste plastik til din dyrlæge.
LÆS OGSÅ: Disse 2 ting bør du altid have i dit hjem
Chok
Søg hurtigt kontakt til din dyrlæge. Giv straks din hund stressdråber eller andet beroligende, hvis muligt, og vær meget forsigtig omkring hunden. Symptomerne kan være en hurtig svag puls, blå slimhinder, blege øjne/mund, kolde poter/ører og kramper.
Hedeslag
Ved mistanke om hedeslag, bring da straks din hund i skygge og nedkøl hunden med ca. 15 – 20 grader koldt vand (det må ikke være for koldt) eller læg kolde opvredet håndklæder over hunden. Kontakt dyrlægen.
LÆS OGSÅ: Så varmt bliver det i din bil
Rids i øjet
Sørg for, at din hund ikke får vind i øjet og kontakt din dyrlæge. Hvis øjet falder ud, skal øjet støttes med et fugtigt klæde/forbinding og dyrlægen skal kontaktes straks.
Halthed
Hvis din hund begynder at halte, kan det skyldes mange årsager. Tjek først om din hund har en tårn eller andet siddende i poten eller om den virker øm. Din dyrlæge skal kontaktes for yderligere undersøgelse, hvis det fortsætter og hvis den virker øm.
Som hovedregel halter hunde ikke for sjov!
Hvis der er sket et brud, skal du understøtte bruddet og kontakte din dyrlæge med det samme. Påbegynd aldrig, at rette bruddet ud selv.
Påkørsel
Først og fremmest skal du få standset ulykken, så der ikke sker yderligere skade og advar evt. andre trafikanter. Husk, at bevare roen og undgå panik, dette vil også hjælpe til med, at berolige din hund.
Giv livreddende førstehjælp og kontakt dyrlægen. Fortsæt førstehjælp imens du venter eller på vej til dyrlægen og pas på dig selv.
Er det ikke din egen hund, kan du ringe til dyrenes vagtcentral på telefon 1812.
Hjælp til førstehjælp:
- Blødninger skal standses med et tørklæde eller lignende (evt. kompres). Pas på med ikke at stoppe for blodtilførslen.
- Sørg for, at hunden kan trække vejret frit, læg hunden på siden og skaf frie luftveje.
- Hvis hunden ikke trækker vejret, skal du give kunstigt åndedræt, efter mund til snude metoden.
- Hvis hjertet ikke slår, skal du give hjertemassage, tryk kraftigt et par gange på brystkassen, på siden af hunden.
- Læg et tæppe eller lignende over hunden, hvis nødvendigt, så hjælper du den til, at holde varmen.
- Spild ikke tiden og søg altid hurtig dyrlægehjælp.