Slidgigt hos hunde – Årsag og behandling

jun 17, 2020 | SUNDHED & PLEJE

Slidgigt hos hunde er en af de mest almindelige årsager til smerte, nedsat bevægelighed og stivhed i leddene. Du kan gøre meget for at forebygge sygdommen eller hjælpe, hvis først den har ramt din hund.

Hvad er slidgigt hos hunde?

Slidgigt er en ledsygdom, hvor ledbrusken nedbrydes mer og mer, og leddet vil begynde at gøre ondt. 

Sygdommen ses især hos de store middelaldrende og ældre hunde, hvor det oftest er de store led der rammes, såsom i knæ, albuer og hofter.

Slidgigt kan opstå som følge af langvarig overvægt, på grund af arvelige lidelser som hofteleds- og albuedysplasi eller fordi leddene har været udsat for traumer efter for eksempel en operation.

Slidgigt hos hund

 

Symptomer på slidgigt hos hunde

  • Nedsat bevægelighed
  • Har svært ved at rejse sig
  • Stivbenet eller halt
  • Mindsket lyst til leg og gåture
  • Slikker sig meget på leddene
  • Tristhed og mindre lyst til kontakt
  • Adfærdsændringer

 

Behandling af slidgigt hos hunde

Slidgigt er en uhelbredelig og fremskreden sygdom. Men du kan som hundeejer gøre rigtig meget, for at hjælpe din hund og bevare dens livskvalitet så længe som muligt.

1. Giv specialfoder og kosttilskud (Et godt specialfoder og især Clucosamin og Omega 3 er vigtige for hundens led)

2. Let og regelmæssig motion hver dag (Samme mængde hver dag, ingen overbelastning. Men motion holder leddene i gang).

3. Undgå overvægt (Er din hund allerede overvægtig, bør den tabe sig via et specialfoder. Overvægt belaster leddene yderligere).

4. Undgå kulde (Lad ikke din hund lægge koldt eller udenfor i kulde. Kulde kan forværre tilstanden i leddene).

5. Medicin (Slidgigt fører til smerter, og det kan blive nødvendigt at supplere med noget medicin i samråd med dyrlægen).

LÆS OGSÅ: Allergi hos hunde – Fakta og råd