Tibetansk Spaniel – Den gamle ærmehund

jun 1, 2019 | RACER

Den lille og kærlige Tibetanske Spaniel er en race, der knytter sig utrolig meget til sin familie. Den er 100 % selskabshund, og bør ikke efterlades meget til sig selv, eller alene i længere tid ad gangen.

Racens oprindelse og frem til i dag

Racen er af oprindelige tempel- og alarmhunde, som fungerede som selskabs-, hof- og tempelhunde, men også som vagthunde/alarmhunde til at skræmme onde ånder væk, eller sige til når fremmede kom på besøg.

Racens forfædre er meget gamle og stammer oprindeligt fra Asien, hvor Kineserne i mange hundrede år har arbejdet på at få dyr med dværgvækst.

Den Tibetanske Spaniel har baggrund i Tibet ligesom de andre små “løvehunde” Shih Tzu og Lhasa Apso. Racen var populær i klostrene, hvor den blev brugt som varmedunk i munkenes ærmer. Derfor har den fået øgenavnet “ærmehund”.

Racen var ligeledes en effektiv vogter, der sad højt på klostrenes mure, for at have et godt overblik. Når fremmede nærmede sig, alarmerede den lille hund med sit skinger gøen.

Omkring 1900 tallet kom racen til England, og her er den siden hen blevet opdrættet mere og mere, og er i dag en populær selskabshund. Mange andre lande har også taget den lille “Tibbe” til sig, og i Danmark lå racen i starten af 2019 på en 25. plads over de mest populære hunderacer.

En Tibetansk Spaniel er en selskabshund og hører under FCI-gruppen for “selskabshunde” (Gruppe 9).

LÆS OGSÅ: Populære hunderacer 2019 – Top 30 Danmark

Tibetansk spaniel hvalp

 

Er en Tibetansk Spaniel en race for dig?

En Tibetansk Spaniel er en selvbevidst, lærenem, vagtsom og kærlig hunderace, der knytter sig utrolig meget til sin familie. Den fungerer normalt fint med børn, hvis den er socialiseret herpå. Andre hunde plejer heller ikke at være et problem for racen.

Racen er en 100 % selskabshund, der har været vandt til at være tæt på mennesker dag og nat. Den bør derfor ikke efterlades ret meget til sig selv, eller være alene hjemme i længere tid ad gangen.

Den er med på træning og sjove opgaver, og er som regel meget lærenem og samarbejdsvillig. Dog er den også en selvstændig lille hund, der ikke gør alt for ingenting. Masser af ros, positiv og konsekvent træning, godbidder og varierende interessante og sjove øvelser er vejen frem.

Den Tibetanske Spaniel er ligeledes vandt til at alarmere, når der kommer fremmede, og dette må du også forvente, at den vil gøre hos dig. Med positiv og fornuftig træning fra hvalp af, kan du godt tilvænne den til at gø mindre.

Tibetansk spaniel i sneen

 

Sundhed og helbred hos en Tibetansk Spaniel

Hos racen ses en gang i mellem sygdommen PRA (Progressive Retinal Atrophy), som er en arvelig sygdom, der først udvikler sig som “natteblindhed” og gradvist tabes synet også om dagen.

Ved at vælge din hund med sundhedsattest og fra en godkendt stambogsført opdrætter, sikre du dig bedre at avlsdyrene har gennemgået strenge avlsprogrammer. Det gør, at risikoen for arvelige sygdomme og eventuelle sundhedsproblemer som regel vil være mindsket.

Der findes en specialklub (Canis-Minor, klubben for små selskabshunde) under Dansk Kennel Klub og dermed anerkendt af FCI, som du kan tilmelde dig og dermed bakke op om, for bedre at sikre sunde og racetypiske hunde, samt være en del af klubmiljøet.

Højde: Hanner ca. 25 cm. Tæver ca. 25 cm.

Vægt: Hanner 4 – 7 kg. Tæver 4 – 7 kg.

Levealder: 13 – 15 år.

Tibetansk spaniel

 

Pels og pleje af en Tibetansk Spaniel

En Tibetansk spaniel har en lang silkeagtig med pels, med en tyk underuld. Den kræver en hel del pelspleje, og skal holdes fri for filtrer på de mere udsatte områder.

Hos racen ses ofte underbid, som mange lever med uden problemer. Du bør være ekstra opmærksom på at opretholde en god mundhygiejne med tandbørstninger og supplerende tyggeben, for at forebygge tandsten og tandkødsproblemer.

Pelsfarve: Den mest normale farve er gylden, men racen ses i alle farver og kombinationer.

 

Træningsråd til en Tibetansk Spaniel

  • Træn i korte sekvenser og varier træningen
  • Træn meget øjenkontakt
  • Brug hundesele i stedet for halsbånd
  • Pas på med at overbeskytte din hund, men tag ansvar for den
  • Pas på med leg med store hunde, da racen er lille og mere skrøbelig
  • Væn din hund til menneskelig kontakt og kropssprog, tidligt fra hvalp
  • Pas på med at ”fange ud” efter din hund, ved f.eks. et indkald
  • Træn med positive træningsmetoder og vær konsekvent

LÆS OGSÅ: Hundesele til hund – Hvorfor og hvilken?