Tyggeben til hunde – Godt for din hunds tænder

Din hund skal have sine tænder hele dens liv og derfor er tyggeben til hunde, tandbørstning og et godt hundefoder vejen frem til sunde og stærke tænder hos din hund.
Hold øje med og rens din hunds tænder
Ligesom hos os mennesker, har din hund brug for at få renset og tjekket tænder og mund. Hunde danner nemlig også plak og tandsten, der kan føre til problemer med dårlig mundhygiejne og tænder.
De symptomer og smerter der kommer på din hund, er ofte noget vi mennesker ikke ligger mærke til. Det kan være små ændringer i adfærden, som vi ikke ser, eller som vi tilskriver skyldes andre ting.
Hvis bakterierne i din hunds mund ikke bliver fjernet, vil der danne sig plak på tænderne. Hvis plak ikke bliver fjernet, vil der danne sig tandsten. Tandsten kan medføre tandkødsbetændelse, og ende i en betændelse i kæbeknoglen (paradentose).
Det bedste du kan gøre, er at lære din hund, at få børstet tænder, allerede fra den hvalp af og så vedligeholde tandbørstningen hver dag, resten af din hunds liv. Derudover bør give din hund nogle gode tyggeben, og sørge for, at din hund får et godt hundefoder.
I videoen ses en hund der gnaver i et 100 % naturligt halveret stykke gevir.
Giv din hund et tyggeben et par gange i ugen
Hvis din hund får et godt tyggeben eller for eksempel en okseknogle et par gange i ugen, kan det hjælpe meget på mund- og tandhygiejnen hos din hund.
Når din hund gnaver i et tyggeben, får den brugt sine tænder effektivt og det vil få meget af plakken til at forsvinde.
Husk, at din hund skal have sine tænder igennem hele dens liv. Den har brug for, at du hjælper den med at holde sine tænder rene. Vores hunde i dag har ikke selv mulighed for, at gå ud og jage, tygge og flænse sit bytte som den ellers er skabt til fra naturens side.
Hvis først din hund har dannet tandsten, der ses som brunlige belægninger på hundens tænder, bør det fjernes, før det fører til tandkødsbetændelse og andre problemer. En tandrensning hos dyrlægen forgår i fuld bedøvelse, for at få fjernet al tandsten og få poleret tænderne efterfølgende.
Derfor gør dig selv og din hund den tjeneste, at tjek og rens din hunds tænder hver dag. Suppler med nogle gode tyggeben og giv din hund et godt hundefoder. Så undgår I, at nå helt derud, hvor din hund får tandsten, dårlig mundhygiejne og smerter.